Forskningsprojekt i ansvarligt spil

Division on Addiction (DOA), Cambridge Health Alliance, er en undervisningsorganisation tilknyttet Harvard Medical School og en pioner inden for forskning i afhængighed. De har i stor stil udført et forskningsbaseret samarbejde med partypoker mellem 2005 og 2015, hvor man har undersøgt spilleadfærd inden for væddemål om sport, kasino, poker og andre onlinespil. Den videnskabelige analyse og resultaterne af studierne har skabt et paradigmeskifte inden for forskning i afhængighed. De unikke karakteristika ved studierne er beskrevet på følgende måde af Howard J. Shaffer, Ph.D. og associeret professor på Harvard Medical School samt direktør for Division on Addiction, The Cambridge Health Alliance, som er en undervisningsorganisation tilknyttet Harvard Medical School:

"For første gang har de studier, der er udført i samarbejde med partypoker, anvendt nøjagtige optegnelser fra computerbaseret internetspil til at studere faktiske spil i stedet for, hvad folk kunne huske eller var villige til at sige."

Resultaterne af studierne har ikke blot givet det internationale videnskabelige samfund vigtige resultater, i forhold til hvad der kendetegner onlinespil. De sikrer også, at partypoker kan implementere sin vision om et "sikkert og fritidsbaseret spillemiljø" på baggrund af et videnskabeligt valideret koncept om ansvarligt spil.