FAQ

Hvilke turneringer giver mulighed for at lave aftaler?

Det er muligt at lave aftaler i de fleste multi-table turneringer, hvor der spilles om rigtige penge og hvor præmiepuljen kun består af kontanter. Det er for eksempel ikke muligt at lave aftaler i en satellit-turnering, hvor nogle af deltagerne vinder adgang til en anden turnering.

Hvordan kan jeg se om det er muligt at lave aftaler i en turnering?

Du kan se om det er muligt at lave aftaler i en turnering ved at gå til turneringslobbyen og tjekke turneringsbeskrivelsen. Hvis en turnering giver mulighed for at lave aftaler vil der stå "Aftaler muligt på finalebord".

Hvordan starter spillerne på finalebordet et aftaleforløb?

Et aftaleforløb starter når alle spillerne på finalebordet har valgt "Ja" i bordets aftale-modul. Spillerne kan se hvor mange spillere som har valgt '"Ja" ved at kikke på tælleren ved siden af "Ja"- og "Nej"-knapperne i bordets aftale-modul. Når alle spillerne har valgt "Ja", bliver der en pause i turneringen når den igangværende hånd er færdigspillet og aftaleforløbet vil derefter gå i gang.

Hvordan findes lederen af aftaleforløbet?

Lederen af aftaleforløbet er spilleren med flest chips. Hvis to spillere har samme antal chips, vil den spiller, som registrerede sig først til turneringen, se chatvinduet for aftaleforløbet dukke op.

Hvordan beregnes præmiebeløbene i forhold til chipbeholdningen?

En spillers præmiebeløb i forhold til chipbeholdning baseres på det antal chips, som en spiller sidder med, og den resterende præmiepulje. Beregningen er en standard pokerberegning for præmiebeløb og baseres på det aktuelle antal chips i turneringen. Beregningen er som følger:

c (# chips) = antal chips som en spiller sidder med

TC (# Chips) = samlet antal chips p.t. i spil i turneringen

R ($ beløb) = resterende præmiepulje

NP ($ præmiebeløb) = det præmiebeløb som den næste eliminerede spiller vil modtage

GP ($ præmiebeløb) = det præmiebeløb som spilleren ville få hvis spillet sluttede nu

n (# spillere) = antal spillere tilbage i turneringen

$ Præmieaftale for chipbeholdning = [NP+[R–(n*NP)]*(c/TC)]

For eksempel:

Resterende præmiepulje = $570

Spiller Chips Placering Udbetaling
1 15.000 1 $171,00 (30%)
2 12.000 2 $142,50 (25%)
3 10.000 3 $114,00 (20%)
4 6.000 4 $85,50 (15%)
5 500 5 $57,00 (10%)

Spiller Chipbeholdning Aftale Udbetaling

1 [57+[570-(5*57)]*(15000/43500)] = $155,28

2 [57+[570-(5*57)]*(12000/43500)] = $135,63

3 [57+[570-(5*57)]*(10000/43500)] = $122,52

4 [57+[570-(5*57)]*(6000/43500)] = $96,32

5 [57+[570-(5*57)]*(500/43500)] = $60,28

Hvordan udregnes præmiebeløbene?

En spillers præmiebeløb er baseret på den procentdel, som spilleren får i henhold til den aktuelle placering (baseret på chipbeholdning) hvis turneringen sluttede med det samme. Spilleren får denne procentdel af den resterende præmiepulje hvis denne præmiebeløbsstruktur vælges. Hvis vi f.eks. antager at følgende præmiebeløbsstruktur anvendes:

Slutplacering
Udbetaling
1.
40%
2.
25%
3.
15%
4. 11%
5. 9%

Hvis der er fire spillere tilbage, vil spilleren på tredjepladsen få [15/(40+25+15+11) ] = (15/91) = 16,48% af den resterende præmiepulje.

Hvorfor er de samlede mulige præmiebeløb større end den resterende præmiepulje?

Hvis "Chipbeholdning" eller "Præmiebeløb" anvendes kan det samlede præmiebeløb af og til blive lidt større end den samlede resterende præmiepulje (dog aldrig mere end $0,10). Det skyldes afrunding i forbindelse med beregningerne. Vi runder altid op til den næste hele cent når vi beregner præmiebeløbene, hvilket er til fordel for spillerne.

Hvordan laver vi en brugerdefineret præmieudbetalingsaftale?

En brugerdefineret præmieudbetalingsaftale starter med at spilleren med flest chips vælger '"Brugerdefineret præmieudbetaling"  under udbetalingsmulighederne. Når "Brugerdefineret præmieudbetaling" vælges, bliver de tomme felter under "Brugerdefineret præmieudbetaling" aktiveret. Spilleren med flest chips indtaster derefter beløbene i de førnævnte felter indtil alle spillerne er enige i beløbene. Procentdelene og beløbene skal ikke nødvendigvis svare til hele den resterende præmiepulje, da det er muligt at lave en aftale, som kun omfatter en del af den resterende præmiepulje. Procenterne for de brugerdefinerede præmiebeløb må ikke overstige 100% eller det resterende præmiepuljebeløb.

Hvordan bliver en aftale indsendt?

En aftale bliver indsendt af spilleren med flest chips ved at denne spiller klikker på "Indsend" i chatvinduet for aftaler. Kun spilleren med flest chips kan indsende aftalen. Den pågældende spiller bliver først bedt om at bekræfte aftalen og derefter bliver alle spillerne, inklusiv spilleren med flest chips, bedt om at bekræfte den før den bliver indsendt. Hvis en spiller afviser at bekræfte aftalen, eller tiden løber ud før spillerne beslutter sig, bliver aftalen annulleret.

Er der tidsgrænser for et aftaleforløb?

Ja, der findes to typer tidsgrænser i aftaleforløbet. Alle spillerne har 30 minutter til at diskutere og indsende en aftale. Når aftalen er indsendt, har spillerne 30 sekunder til at bekræfte aftalen. Hvis en af tidsgrænserne overskrides, bliver aftalen annulleret og turneringen fortsætter.

Hvad sker der hvis jeg ikke kan acceptere en aftale?

Hvis du ikke vil acceptere aftalen, slutter aftaleforløbet og turneringen genoptages. Det er muligt at forhandle om nye aftaler forudsat at alle spillerne accepterer at diskutere en aftale ved at klikke på "Ja" i bordets aftale-modul.

Skal aftalen gælde det fuldstændige beløb i den resterende præmiepulje?

Nej, det er muligt kun at lave en aftale om en del af præmiepuljen. Aftalebeløbet skal dog være stort nok til at alle spillerne får mindst $0,01.

Hvornår får spillerne udbetalt de aftalte beløb hvis de bliver enige om en aftale?

Spillerne får beløbene udbetalt med det samme så snart aftalen er blevet bekræftet af alle spillerne.

Hvorfor kan jeg ikke se aftale-modulet på et bord, hvor det er muligt at lave aftaler?

Der kan være to årsager til at dette sker. Den ene årsag kan være at en multi-table turnering er startet og kun 10 eller færre spillere har registreret sig til turneringen. Den anden årsag skyldes at den resterende præmiepulje er for lille til at alle spillerne får et beløb, som er større end eller lig med $0,01. Hvis der f.eks. er syv spillere tilbage og den resterende præmiepulje er $0,05.

Hvor mange aftaler kan man lave i en enkelt turnering?

Der findes ingen grænser for hvor mange aftaler man kan lave - eller forsøge at lave - i en enkelt turnering.

Kan jeg følge aftaleforløbet hvis jeg ikke sidder ved bordet?

Ja, spillere som ikke sidder ved bordet kan følge aftaleforløbet hvis de klikker på "Følg aftale"-linket på bordet når et aftaleforløb er begyndt.

Hvis der laves en aftale, hvordan beregnes placeringer på pointtavlen?

Hvis spillerne laver en aftale om den resterende præmiepulje, vil den aktuelle chipbeholdning bestemme spillernes endelige placering i turneringen i forbindelse med beregningen af point til pointtavlen. Hvis det står lige i chipbeholdning, vil tidspunktet for registreringen blive anvendt og den første registrering prioriteres.

Bliver aftalens detaljer vist i min "Håndhistorik"?

Nej, indholdet af aftaler vil ikke blive vist i din "Håndhistorik".

Hvad er afbrydelses- og annulleringspolitikken i forbindelse med aftaler?

Hvis en spiller mister forbindelsen i løbet af aftaleforløbet, fortsætter aftalen som om spilleren stadigvæk havde forbindelse. Følgende situationer kan opstå:

  1. Spilleren får forbindelsen tilbage mens aftalen stadigvæk diskuteres og kan derfor deltage i aftalen
  2. Spilleren får ikke forbindelsen tilbage før en tidsgrænse overskrides og aftalen anses derfor som afvist, da tiden løb ud før aftalen blev bekræftet
  3. Andre spillere har afvist aftalen mens spilleren var uden forbindelse og spillet er derfor blevet genoptaget

Aftalen kan kun gennemføres hvis alle spillerne ved bordet accepterer den. En mistet forbindelse er en implicit afvisning af en aftale, medmindre spilleren får forbindelsen tilbage og bekræfter aftalen inden for den angivne tidsperiode.