Ansvarligt spil

Ne lépd túl a határt

Mindreårige spillere

Vi tillader ikke at personer under 18 år har adgang til vores spil. Hvis du er bange for at mindreårige kan finde på at bruge din computer til at få adgang til vores spil, kan du gøre følgende:

  • Brug børnebeskyttelsesprogrammer såsom Cyberpatrol, Cybersitter og K9 Web Protection til at blokere for mindreåriges adgang til spillesites
  • Lad ikke din computer være uden opsyn når du er logget ind
  • Del ikke dine kreditkort- eller bankkontooplysninger med mindreårige
  • Brug ikke "Gem adgangskode"-funktionen på login-sider
  • Lav separate profiler for alle som bruger din computer, så ingen har adgang til dine oplysninger

Hvis du kender nogen under 18 år, som er registreret hos os, skal du kontakte os med det samme på ansvarligtspil@partyaccount.dk.

For at sikre dig at ingen har adgang til din konto, skal du tjekke tidsstemplerne hver gang du logger ind: Hvis du er sikker på at du ikke loggede ind på et anført tidspunkt, skal du ændre din adgangskode og kontakte os på ansvarligtspil@partyaccount.dk.

Ansvarligt spil

De fleste mennesker spiller for underholdningens skyld. Det er helt acceptabelt at spille inden for ens egen økonomiske formåen og på ansvarlig måde. For en mindre procentdel af befolkningen er spil derimod blevet mere end blot underholdning. Her har spil udviklet sig til et problem som skal tages alvorligt

Hvad er ludomani?

Ludomani defineres som adfærd, der har skadende indflydelse på en person og dennes pårørendes liv, arbejde, økonomiske situation eller helbred.. Det betyder at spil i det lange løb har negative konsekvenser for den pågældende persons privatliv og arbejde.

Ludomani har siden 1980 været anerkendt som en psykologisk lidelse i de internationale klassifikationssystemer DSM-IV og ICD-10. Lidelsen defineres som en vedholdende, gentagende og ofte ukontrolleret stigende spiladfærd på trods af negative personlige og sociale konsekvenser, såsom gæld, ødelagte familie- og arbejdsforhold.

Retningslinjer for ansvarlig adfærd ved spil

Hvis du følger nedenstående råd og retningslinjer, kan du hygge dig med vores spil uden problemer:

  • Spil er blot underholdning, ikke en måde at tjene penge på.
  • Spil kun når du er afslappet og koncentreret.
  • Hold hyppige pauser.
  • Vælg dit månedlige spilbeløb på forhånd. Sats kun hvad du har råd til at tabe.
  • Vælg et beløb som din egen personlige grænse uafhængigt af vores standard indskudsgrænser.
  • Gør ikke din valgte grænse større på et senere tidspunkt.
  • Før du begynder at spille, skal du vælge det gevinstbeløb som du vil stoppe ved.
  • Beslut dig på forhånd hvor stort dit tab kan være.
  • Spil aldrig under indflydelse af alkohol eller medicin.
  • Spil ikke hvis du er deprimeret.

Er du i risikogruppen?

Vi vil gerne understrege at diagnoser på ludomani kun kan stilles af uddannede specialister. Denne korte selv-test kan hjælpe dig med at vurdere og overveje din egen spilleadfærd.”

Indskudsgrænser

Det er nemt at lave indskudsgrænser, som hjælper dig med at kontrollere det beløb du indskyder til din konto i løbet af en given periode. Se mere om hvordan du laver en indskudsgrænse.

Selvhjælpsværktøjer

Vores samarbejds- og forskningspartner, the Division on Addiction, har implementeret egne videnskabelige resultater fra forskning i ludomani i udviklingen af selvhjælpsværktøjer. Linket fører dig til et website for afdelingen på Harvard Medical School som tilbyder support til personer som kan have problemer med spil, en detaljeret analyse af eksisterende adfærdsmønster og assistance til udvikling af selvhjælpsstrategier: "Dit første skridt mod ændret adfærd, en hjælpeguide til din rejse mod ændret adfærd" (varer ca.. 20 minutter).

Selvudelukkelse

Hvis du mener at du har behov for en spillepause, kan du bruge vores selvudelukkelsesværktøj. Du kan ikke logge ind på din konto i løbet af den periode du vælger op til en selvudelukkelse for altid. Derudover kan du vælge at sætte dig på den nationale liste over selvudelukkede spillere, som skal spærres for al online spil i Danmark.

Kontakt og hjælp

Du er ikke den eneste som har behov for hjælp. Der findes institutioner, som tilbyder professionel hjælp til spillere, som har problemer med ludomani.

Forskningsklinikken for Ludomani
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44,
Bygning 30
8000 Århus C.
Tlf.: +45 8949 1698
E-mail: fkl@rm.dk
www.fkfl.dk

Frederiksberg Centeret
Har du fået uoverskuelige problemer på grund af pengespil? Så kan behandling være løsningen!
Ludomanibehandling er gratis hos Frederiksberg Centeret.
Tlf.: +45 3834 1303
www.frederiksberg-centeret.dk

DFLP - Dansk Forening for Ludomaner og Pårørende
Foreningen er landsdækkende, social og understøttes af frivillige professionelle.
Alle ydelser hos os er gratis.
Tlf.: +45 7240 6610
www.dflp.dk

Kontakt os direkte hvis du har spørgsmål vedrørende vores indsats for ansvarligt spil. Vores medarbejdere står til din rådighed på alle døgnets tidspunkter og kan kontaktes via e-mail: ansvarligtspil@partyaccount.dk.