Sådan laver du din indsats
Limit-poker
I limit-poker er beløbet, du kan satse, begrænset til en specifik størrelse. Denne grænse (limit) er en del af pokerspillets navn ($3/6, $20/40 osv).
Hvis du f.eks. spiller i et '$1/2 limit'-spil, er minimumstørrelsen på indsatser:
- Pre-flop (før floppet): $1
- Ved flop (når de tre første fælleskort er uddelt): $1
- Ved turn (når det fjerde fælleskort er uddelt): $2
- Ved river (når det femte og sidste fælleskort er uddelt): $2
Bemærk, at du ikke kan lave en mindre indsats end big blind. Alle raise-beløb foretages i enheder af indsats-beløbene.
F.eks vil raise-beløb i et $1/2 limit-spil være som følger og begrænset til fire gange, den første indsats, der blev gjort:
Pre-flop: $1, $2, $3 op til $4
- Ved flop: $1, $2, $3 op til $4
- Ved turn: $2, $4, $6 op til $8
- Ved river: $2, $4, $6 op til $8
No-Limit Poker
I denne type spil er der ingen maksimumgrænser for indsatserne i en indsatsrunde. Der er dog en minimumsindsats, som svarer til big blind.
Det mindste raise-beløb skal være mindst lige så meget som den foregående indsats og man skal raise i samme omgang. Hvis f.eks. den første spiller satser $10, så skal den næste spiller raise minimum $10 (samlet indsats $20). Der er ingen maksimum-raise - du kan raise lige så meget, du vil. Hvis du imidlertid vil call'e en indsats (call a bet), men ikke har nok jetoner til at dække det, går du 'all-in'. Du kan kun vinde den del af puljen, som er dækket af dine jetoner.
Pot-Limit Poker
Pot-Limit er Europas mest populære pokerspil. Det minder meget om No-limit-poker, men der er visse afgørende forskelle.
I pot-limit-poker kan spillerne satse et hvilket som helst beløb fra blind-beløbet til størrelsen på potten. Potten omfatter alle indsatser og raises fra den aktuelle omgang.
Eksempel: Potten på bordet rummer $100. I en efterfølgende omgang satser en spiller $20, og to efterfølgende spillere call'er begge denne $20-indsats. Den fjerde spiller kunne call'e $20-indsatsen og herefter raise med et maksimum på $180. Denne raise svarer til de $100 i puljen, den første $20-indsats, de to yderligere $20 calls og spillerens egen $20 call, hvilket tilsammen giver en $180-raise. Spil et par spil, og du finder ud af matematikken!
