Skip to main menu

Spille-fairness

Generering af tilfældige tal

Skal PartyGaming have succes, er et sikkert spillemiljø for vores spillere nødvendigt. Vi benytter os af algoritmer og procedurer for at sikre total fairness for alle spillere. Vores system til generering af tilfældige tal (RNG) arbejder på et højt niveau med hensyn til kryptering og tilfældighed for at sikre fuldstændig fairness uden undtagelse.

Vi udvikler og benytter avancerede systemer til at sikre og opretholde et miljø uden aftalt spil.

Kontrolafdeling

Vores motiverede og altid årvågne kontrolafdeling er nøje trænet i brugen af disse avancerede værktøjer, så du er garanteret et rent og sikkert spillemiljø.

Vores pokersite (PartyPoker) er blevet kaldt det 'den mest fair og sikre' online-pokerhjemmeside og bestræber sig på at skabe og vedligeholde et fair spillemiljø. Vi forstår fuldt ud de betænkeligheder, spillere kan have med hensyn til online-spil, og har derfor oprettet en afdeling, som udelukkende tager sig af disse forhold. Siden starten på PartyPoker.com har kontrolafdelingen beskæftiget sig med områder, der relaterer sig til hjemmesidens integritet og spillenes fairness. Afdelingen tager sig bl.a. af:

Problemer med aftalt spil:

Aftalt spil sker mellem to eller flere spillere. Det kan beskrives som en strategi, der går ud på at opnå en uretmæssig fordel over de andre spillere ved bordet. Vi har udviklet et system mod aftalt spil for derved at opdage sådanne spillere og fjerne dem fra hjemmesiden. De avancerede systemer er udviklet på en højteknologisk platform og arbejder ud fra en kombination af algoritmer, permutationer og kombinationer. Vi har endvidere tilpasset vores systemer til at identificere og frafiltrere spillere, der laver aftalt spil, så der skrides ind mod dem på passende vis.

Verifikation af udbetalinger:

Vores engagement i at sikre et sikkert miljø betyder, at det er nødvendigt at overvåge pengestrømmen ind og ud af systemet. En af kontrolafdelingens opgaver er at verificere udbetalinger, inden de foretages. Det grundlæggende kriterium er at sikre, at de udbetalte gevinster er lovlige. PartyPoker.com benytter en unik kombination af avancerede systemgodkendelser samt en omhyggelig manuel verifikationsproces, der skal bidrage til at reducere risikoen for svindel. Det minder om en kontrol med tilbagevirkende kraft, hvorved der opnås mulighed for dybtgående verifikation af forskellige aspekter af spil, finansielle oplysninger osv.

Overførsel mellem konti:

Overførsel mellem konti er en spillerrettighed baseret på, hvor længe den pågældende spiller har haft en konto i kortrummet. Der sættes ugentlige grænser for spillerne ud fra deres kontostatus. Ved hjælp af rettigheden kan spillerne straks overføre til deres venner, så de kan spille.

Bemærk venligst, at muligheden for overførsel mellem konti gives til spillere, så de kan spille på stedet uden først at skulle foretage et indskud. Derfor har en spiller ikke lov til at hæve penge, der er overført til ham fra en anden spiller. Hvis spilleren vil hæve penge, skal han følge udbetalingsbestemmelserne, der er specificeret i Betingelser for overførsel mellem konti. Hvis en spiller ikke ønsker at spille med de penge, der er overført til hans konto, skal han tilbageføre pengene til den oprindelige spiller, så denne kan hæve dem. Bemærk venligst, at dette system er i spillets bedste interesse.

Sikkerhedsmeddelelse for forbundne spillere

Når du vil sætte dig ved et bord, kan du til tider se en meddelelse, som fortæller, at du er forbundet med en bruger, der allerede sidder ved bordet. Det sker, når vores system registrerer en tæt forbindelse mellem din konto og en anden konto ved bordet. Forbindelsen baserer sig på en række parametre, og vi har indført et system, der skal forhindre eventuelt aftalt spil mellem to, der kender hinanden godt. Dette er en standard-sikkerhedsforanstaltning, som gælder alle vores spillere. Vi har ikke udset os din konto specifikt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Kundeservice, der har åbent døgnet rundt.